Nu skal vi i gang med den nye sortering
I disse dage tømmes de gamle affaldsstativer for sidste gang og de nye affaldsbeholdere på hjul skal tages i brug. Det betyder, at du nu kan sortere både blød plast og mad- og drikkekartoner fra til genanvendelse hjemme hos dig selv. Og metal og glas har nu deres helt egen beholder, hvor materialerne ikke længere skal blandes sammen.