Kom med til bibliotekets populære bogsalg
Der er bøger til billige penge, når der traditionen tro er bogsalg på Ringsted Bibliotek i uge 7.
Bøgerne fejler ingenting, selv om de er ”kasserede”, men for at få plads til nye bøger, bliver de nødt til at flytte fra biblioteket. På bordene er der mange gode, sære, sjove og overraskende bøger at vælge mellem, og de kan alle købes til billige priser. I år vil det også være muligt at købe kasserede brætspil fra bibliotekets samling.