Ringsted Kommune igangsætter undersøgelse på baggrund af whistleblower-henvendelse
Økonomiudvalget i Ringsted har torsdag den 27. oktober 2022 besluttet at igangsætte to undersøgelser af én af kommunens afdelinger efter henvendelser til kommunens whistleblower-ordning. I den ene undersøgelse vil alle relevante sager på det pågældende område i 2021 blive gennemgået for at sikre, at der er fulgt rigtigt op på alle sager. Og i den anden undersøgelse vil opfølgningen på nogle konkrete sager og henvendelser blive undersøgt på baggrund af oplysninger fra whistleblowerne.