Per Stig Møller kommer og holder foredrag i forbindelse med 75 året for Danmarks befrielse. Dette skulle have været for et år siden, men grundet coronanedlukningen blev det udsat. Det sker den 17. november.

Sommeren ’45. Fra overmod til mismod er den første samlede historiske fremstilling af den tidlige efterkrigstid i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdsstatens opbygning og vores opfattelse af demokrati og tolerance.

Foredraget afholdes i Nordrup Forsamlingshuset, Nordrupvej 130, Nordrup, Ringsted.

Nordrupøster Farendløse Menighedsråd er værter, og der serveres kaffe/the og kage.

Dørene åbnes 18:30. Der er gratis adgang, men der er begrænset plads – max. 149 personer – så efter det lukkes dørene.

 

Pressefoto