Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2025/02/17 til 2025/02/25.
Påvirket bilist – Vestmotorvejen, Ringsted
Kl 14.27 skulle en varevogn ført af en 42-årig mand fra Dianalund overhale en anden varevogn med efterspændt påhængsvogn ført af en 39-årig mand fra Slagelse. I forbindelse med overhalingen ramte den 42-åriges varevogn kanten af påhængsvognen, der kom i slinger og faldt af den 39-åriges varebil. Derefter ramte den 42-åriges varebil ud i autoværnet.
Den 42-årige blev alvorligt kvæstet ved uheldet og kørt til behandling på sygehuset. Da der er mistanke om, at manden havde drukket mere alkohol end tilladt har politiet sigtet ham for spirituskørsel.
Påvirket bilist uden kørekort – Næstvedvej, Ringsted
Kl 01.07 standede politiet en personbil ført af en 40-årig mand fra Herfølge, da der var mistanke om, at han var påvirket af stoffer. En test viste, at manden var påvirket af kokain og amfetamin, hvilket han dog nægtede. Det skal en blodprøve nu afgøre. Desuden viste det sig, at manden ikke havde noget gyldigt kørekort, så det blev han også sigtet for.
Bedrageri – Ringsted
Kl 12.21 kom der ny anmeldelse, denne gang om en 88-årig kvinde fra Ringsted, der også var blevet opsøgt af en mand fra banken. Der blev denne gang hævet 15.000 kroner på kvindens kort.
Mand fik frarøvet taske – Jernbanevej, Ringsted
Kl. 16.12 anmeldte en 54-årig mand fra Ringsted, at han omkring kl. 12.30 havde fået taget sin taske, mens han ventede på bussen ved Ringsted Station omkring kl. 12.30. Tasken stod på jorden ved siden af ham, da to unge mænd henvendte sig til ham.
De beskrives som:
A: Mand, 15-20 år, 190-200 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Sort jakke
B: Mand, 15-20 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Iført: Hvid jakke
A skubbede den 54-årige mand i brystet, hvilket fik ham til at træde tilbage. I mellemtiden tog B hans taske, og de unge mænd løb herefter fra stedet.
Politiet efterforsker nu sagen og indhenter overvågningen fra stationen. Vidner, som så det røveriske forhold på stationen bedes ringe til politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Tricktyveri – Ringsted
Kl 11.55 blev det anmeldt, at en 84-årig kvinde fra Ringsted i løbet af formiddagen var blevet udsat for tricktyveri. Kvinden var kommet gående ad Nørregade, da en sort bil holdt ind til siden og en kvinde kom ud og spurgte om vej til apoteket. Den ukendte kvinde havde derefter sagt, at hun havde nogle smykker, som den 84-årige skulle prøve og havde lagt en halskæde om halsen på hende og et armbånd om håndleddet. Den 84-årige fik kvinden skubbet væk, men opdagede bagefter, at hun manglede sit guldarmbånd og sin halskæde.
Kl 13.00 blev det anmeldt, at en anden 84-årig kvinde fra Ringsted var blevet udsat for tricktyveri, da hun i løbet af formiddagen var stået af bussen på Nordre Ringvej. Tre personer, der kom kørende i en bil, havde taget kontakt til kvinden og på engelsk spurgt om vej til apoteket. Også her steg en kvinde ud og lavede det samme nummer med smykkerne og fik på den måde fat i den 84-åriges egen halskæde og armbånd.
Politiet skal opfordre til, at man gør sine ældre familiemedlemmer opmærksom på faren for at blive svindlet af tricktyve, der opererer på ovennævnte måde.