Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2025/04/28 til 2025/05/06.

Fund af hash – Jyllandsgade, Ringsted

Kl 18.20 var politiet forbi Klosterlunden, hvor der sås tydelige tegn på, at der blev røget hash ved pavillonen. Der blev truffet syv mænd fra Ringsted, Glostrup og Haslev og der blev fundet flere henkastede genstande på jorden, som også tydede på, at der blev røget hash på stedet. På en 16-årig dreng blev fundet 20 gram hash fordelt i flere små pølsemandsposer samt to telefoner. Derfor var der mistanke om, at drengen stod bag salg af hash. På den baggrund ransagede politiet hjemme hos ham i overværelse af hans familie og personale fra kommunen. Skjult forskellige steder på hans værelse blev der i alt fundet 100 små pølsemandsposer, en digitalvægt og 111 g hash.

Færdselskontrol – Ringsted

Færdselspolitiet var fredag eftermiddag på færdselskontrol i området omkring Ringsted Station. Resultatet af kontrollen blev:
11 sager om overtrædelse af højresving forbudt
1 sag om håndholdt mobiltelefon i bil
1 fører af løbehjul kørte uden hjelm
4 ulovlige knallerter, heraf var den ene fører påvirket af alkohol- og/eller narko. I øvrigt var knallerten afmeldt i 2021 og dermed uden forsikring
3 hastighedssager med klip
1 hastighedssag uden klip
1 sag om nedslidt dæk på bil
1 fører af personbil der ikke havde medbragt sit kørekort

Lørdag-søndag

Mand forsvandt hurtigt, da han mødte SOSU-assistent hos ældre borger – Sjællandsgade, Ringsted

Kl. 17.53 anmeldte en social- og sundhedsassistent, at hun havde været hjemme hos en ældre borger som led i sit arbejde, da der pludselig stod en fremmed mand i borgerens lejlighed. social- og sundhedsassistenten spurgte manden, hvad han havde at gøre der, hvilket han ikke havde nogen god forklaring på, og han forsvandt hurtigt fra stedet. Manden beskrives som: 18-25 år, 170-180 cm høj, spinkel af bygning, mørk i huden, kort sort hår, dansktalende. Han var iført en cremefarvet kortærmet bluse, mørke bukser og mundbind.

Mand sigtet for spirituskørsel på elløbehjul – Næstvedvej, Ringsted

KL. 23.20 blev en 38-årig mand sigtet for at køre spirituskørsel på elløbehjul ad Næstvedvej i nordgående retning i alkoholpåvirket tilstand. Manden bar ikke den lovpligtige styrthjelm, og han blev også sigtet for dette. Manden blev anholdt og har fået udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

Søndag-mandag

Mand udsat for grov vold – Nørregade, Ringsted

kl. 14.40 fik politiet anmeldelse om et overfald ud for Stakladen i Ringsted, hvor en 29-årig mand fra Ringsted var blevet overfaldet med et jernrør. Den 29-årige blev opsøgt af en mand, som mente, at de havde et udestående. Han blev tildelt et slag i hovedet og pådrog sig en lettere skade, hvorefter den mistænkte mand stak af. Den 29-årige blev bragt til behandling og politiet har den god formodning om, hvem den mistænkte er og efterforskningen fortsætter.

Politi på udlændingeaktion – Ringsted

Kl 16.55 gennemførte politiets udlændingeafdeling et kontrolbesøg på en massageklinik, hvor der blev truffet to thailandske kvinder. Den ene kvinden gemte sig i et skjult rum bag et gardin men blev dog alligevel fundet af politiet. Det viste sig at den 30-årige kvindes visum var udløbet. Der var samtidigt mistanke om, at hun arbejdede som prostitueret her i landet. Der blev formidlet kontakt til Center mod Menneskehandel og kvinden blev frihedsberøvet på udlændingelovens bestemmelser, mens hendes sag undersøges nærmere. Hun blev sigtet for ulovligt ophold og for at arbejde uden arbejdstilladelse.

Vejvrede – Nebsmøllevej, Jystrup, Ringsted

Kl 11.11 blev det anmeldt, at en 43-årig kvinde fra Ringsted netop havde afleveret sit barn i institution og var til fods på vej videre, da en personbil kom kørende og kørte meget tæt på hende. Kvinden måtte springe til siden sammen med sin klapvogn for at undgå at blive ramt. Føreren af bilen steg ud og begyndte at skælde kvinden ud og afsluttede ifølge hendes forklaring med at give en lussing, før han kørte fra stedet.

Ældre kvinde bedraget af falske hjemmehjælper – Ringsted

Kl. 19.31 anmeldte en 85-årig kvinde fra Ringsted, at hun var blevet bedraget. Kvinden var først blevet kontakte over telefon, og efterfølgende var en person, der udgav sig for at være hjemmehjælper, dukket op på kvindens adresse og havde overtalt kvinden til at udlevere kort og kode til kortet samt et kontantbeløb.

Den person, der dukkede på hjemme hos kvinden, beskrives som:
Mand, 25-30 år, 175-185 cm høj, spinkel af bygning, brun hud, sort hår og fuldskæg. Manden var iført sort joggingtøj.

Indbrud i Perioden

Huginsvej, Ringsted

Sleipnersvej, Ringsted

Værkevadsvej, Ringsted

Holbækvej, Ringsted