Der er rejsegilde på Torvet onsdag d. 15. september. Den nye pavillon på Torvet vil blandt andet have et caféområde, offentlige toiletter og møblement til inden- og udendørs brug. Bygningen kan dermed bidrage til endnu mere liv på Torvet og være del af små og store arrangementer i bymidten. Den færdige pavillon indrammer Torvet og skaber mere læ på den åbne plads. Pavillonen etableres med store glaspartier, der både bevarer udsigten til Sct. Bendts Kirke og sikrer et flot udkig til Torvet, Rådhuset og kirken fra café-området i Pavillonen.
Pavillonen forventes at kunne åbne for offentligheden i forbindelse med julehandlen.