Der er lagt op til en aften i spændingens tegn, når DR’s retskorrespondent Trine Maria Ilsøe gæster Ringsted. Det er onsdag d. 22. marts kl. 19:00-21:00.
Hvordan dækker man en straffesag mod den tidligere spionchef Lars Findsen, når alt er så hemmeligt? Hvorfor eksploderede internettet, da en 28-årig mand blev tæsket ihjel på Bornholm i juni 2020? Hvorfor blev ubådssagen en sag, som medier fra hele verden dækkede? Og hvorfor kan det være relevant at tale med en kriminel stalker?
I foredraget deler Trine Maria ud af sine mange års erfaring med at dække kriminalsager. Vi kommer bag om de sager, hun har arbejdet med. Og kommer tæt på alt det du ikke ser i tv eller læser om i artikler. Der vil også være tid til spørgsmål fra salen.
Om Trine Maria Ilsøe
Trine Maria Ilsøe er uddannet journalist og jurist. Hun har bl.a. været særlig rådgiver i Justitsministeriet, presserådgiver hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) og kriminalreporter på Politiken. Blandt de mest kendte sager Trine Maria Ilsøe har dækket, er den såkaldte ubådssag og sagen om millionsvindel i Socialstyrelsen.
Foredraget er arrangeret af Ringsted Bibliotek og foregår i Ringsted Sport Center lokale 2 og 3.
Billetter og tilmelding
Billetten koster 105 kr. KULT-medlemmer kan købe billet til 95 kr.
Køb din billet på ringstedbib.dk