I det nye efterårskatalog 2015 fra LOF er der indlagt en række ture. To af dem går til områder i Danmark, hvor kendte forfattere har holdt til. Tilmelding til begge ture skal foregå via forbundets hjemmeside.
Den 15. september kl. 08.00-15.00 går turen til guldalderdigternes Sydsjælland, Lolland og Falster. Her kan du blandt andet opleve B.S. Ingemanns hus og grav, Christian Winthers og N.F. Grundtvigs fødesteder, samt gården, hvor Steen Steensen Blicher i en periode var huslærer. Fælles for alle guldalderdigterne var, at de var præstesønner, og at det prægede deres digtning. Turen koster 595 kr. for medlemmer af LOF.
Den 22. september kl. 09.00-17.00 går turen til H.C. Andersens Odense. Her vil man besøge en række seværdigheder, som alle har relation til forfatteren, heriblandt hans dåbskirke og slottet hvor han legede med prins Frederik. Frokosten spises på den hyggelige restaurant ”Den grimme ælling”. Kaffen og kagen nydes på Teaterrestauranten med flot udsigt over Kongens have. Turen koster 675 kr. for medlemmer af LOF.
/Stine Amanda