4000 børn og unge fra Ringsteds skoler står for forårsrengøringen i Ringsted torsdag den 14. april ved at samle affald på gader og stræder, pladser og parker. Det oplyser Ringsted Kommune i en pressemeddelelse.

Forårsrengøringen er en del af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, der finder sted i denne uge over hele landet.

unicef byForårsrengøring støttes af lokale virksomheder og samler ind til UNICEF By 2016

I år er Ringsted UNICEF By og sætter hele året fokus på FN’s børnekonvention og samler penge ind til et projekt, der skal sikre rent vand og bedre toiletter til skolebørn i Myanmar.

Flere virksomheder i Ringsted har derfor meldt sig til at støtte affaldsindsamlingen ved at donere et beløb for hvert kg affald børnene samler ind – pengene går til Ringsteds UNICEF By indsamling.

Det er muligt at møde elever og lærere fra Campusskolens 7. klasse i området omkring virksomheden Flexicon, mens de samler affald. Og der er mulighed for at få en udtalelse fra Økonomichef René Kristoffersen fra Flexicon.

Virksomhederne Flexicon, Glunz & Jensen, SIF Gruppen og McDonald’s har alle valgt at donere penge til affaldsindsamlingen. McDonald’s udlodder også 25 gavekort i forbindelse med affaldsindsamlingen.