Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2015-12-23 til 2016-01-04.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Voldsom butikstyv – Klosterparks Alle, Ringsted
2015-12-23 – Kl. 1804 fik politiet melding om, at vagtpersonale i indkøbscentret forsøgte at tilbageholde en mand, der kunne mistænktes for tyveri fra en dyreforretning. Politiet kørte hurtigt til stedet og fik kontakt til en 27-årig mand fra Greve. Manden var i besiddelse af en pose med ca. 5½ gram kokain samt en brevåbner, som han havde gemt i sin skudsikre vest. Politiet kunne ikke udelukke, at han måske havde slugt yderligere poser med euforiserende stoffer. Derfor blev den 27-årige kørt til skadestuen til nærmere undersøgelse og overvågning. Politiet har derfor indledningsvist kun sigtet manden for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt våbenlovgivningen, idet brevåbneren skønnedes at kunne bruges som et stikvåben. Mistanken mod manden om at have begået eventuelle tyverier fra bl.a. dyreforretningen og andre forretninger i området undersøges nærmere af politiet.
Indbrud i perioden
Amtstue Alle, Ringsted
Haslevvej, Ringsted
Prinsessevænget, Ringsted
Fluebæksvej, Ringsted (2)