Ringsted Bibliotek er klar med et nyt program for foråret, hvor temaet er ”UNICEF og rent vand i Myanmar”.  Bibliotekets program for foråret

Det trykte program kan frit afhentes på biblioteket.

UNICEF og rent vand i Myanmar
I 2016 er Ringsted valgt til årets UNICEF By i Danmark. Temaet er rent vand og sanitet for børn i Myanmar og på Ringsted Bibliotek er det også temaet i det nye arrangementsprogram for foråret.

Foråret på Ringsted Bibliotek byder på

Foredrag

  • Besøg af bandet Babulja, der spiller op til et festligt familiearrangement
  • Forfatteren Lisbeth Zornig Andersen fortæller om sin nye bog ”Underdanmarks jægersoldater”
  • Anja Lovén holder foredrag om sine oplevelser med Afrikas heksebørn.

For litteraturinteresserede

  • Forlagsaften med Lotte Lykke Simonsen fra Lindhart & Ringhof, samt Booktalk, hvor bibliotekets personale giver inspiration til gode læseoplevelser.

For børn

  • Store Nørd alias Peter Skødt Knudsen på besøg og fortæller om sine rejser i Myanmar.

Et forår med film

  • Eftermiddagsbio, et tilbud til voksne, der har tid om eftermiddagen til at se gode spillefilm
  • Juniorbio for børn, der er fyldt 7 år
  • Film for de små for børn fra 0-6 år.

Der er også mulighed for at se den nye dokumentarfilm om forfatteren Jacob Ejersbo, hvor instruktøren Christian Holten Bonke vil være til stede og introducere filmen.

”I foråret har vi har valgt at lægge 10 kroner til billetprisen på alle vores betalingsarrangementer, og de går ubeskåret til UNICEFs projekt i Myanmar”, fortæller Anders Clausen, der er Biblioteks- og Borgerservicechef.

Læs mere om forårets arrangementer på Ringsted Bibliotek på http://www.ringstedbib.dk eller kig forbi biblioteket og hent et trykt program.