Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2016-01-14 til 2016-01-20.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-Ringsted.dk
Vold – Ringsted.
2016-01-18
Anmeldt kl. 0839. Politiet fik en anmeldelse med om vold på Hyldegårdsvej. En 23-årig og en 25-årig mand, begge fra Ringsted, slog og sparkede en 22-årig mand i maven og i hovedet, hvorefter han stak af fra stedet. De to anholdte blev løsladt ud på aftenen efter at have hvilet sig mange timer i detentionen. Begge var påvirket, da de blev anholdt, og derfor ikke kunne afhøres umiddelbart.
Uro – Ringsted.
2016-01-18
Anmeldt kl. 0230. Politiet anholdt en 45-årig mand fra Ringsted. På Sct. Hansgade optrådte manden over for politiet og ville ikke rette sig efter de anvisninger, han fik. Det endte med en anholdelse af den 45-årige, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt i løbet af natten. En 45-årig kvinde blev ligeledes sigtet, da hun heller ikke ville rette sig efter politiets anvisninger.
Narkobilist / lov om euforiserende stoffer – Nørretorv, Ringsted
2016-01-14
Anmeldt kl. 1040. En 26-årig mand fra Ringsted blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand. Han var desuden i besiddelse af ca. 11 gram amfetamin. Sigtelserne mod den 26-årige kom derfor også til at omfatte overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer løslod politiet den sigtede. Sigtede vil høre nærmere, når blodprøven er blevet analyseret.
Indbrud i perioden
Vestervej, Ringsted
Kærup Parkvej, Ringsted
Skovgården, Ringsted
Prinsessevænget, Ringsted
Rønnedevej, Ringsted
Fluebæksvej, Benløse, Ringsted
Volden, Ringsted