Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2016-01-21 til 2016-01-27.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-Ringsted.dk

Spirituskørsel – Tvindelstrup, Ringsted.
2016-01-26
Kl. 02.19

Politiet anholdt en 46-årig mand fra Polen, der sigtes for spirituskørsel. Man kørte i grøften på Tvindelstrupvej, og her sad han, da politiet dukkede op. Manden blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Ringsted.
2016-01-25
Kl. 07.15

Der skete et færdselsuheld på motorvejen. En bil, der blev ført af en 25-årig kvinde fra Borup, mistede herredømmet over bilen, der snurrede rundt og ramte autoværnet formentlig grundet det glatte føre. Bilen havde sommerdæk på, hvilket godt kan være årsagen til uheldet.

Narkokørsel mv. – bil beslaglagt – Køgevej, Fjellebro, Ringsted
2016-01-22
Kl. 01.25

En patrulje ville føre kontrol af en sølvgrå personbil, der kørte på Vestmotorvejen fra Køge i vestlig retning, fordi bilen var forsynet med nummerplader, der burde sidde på en rød bil.
Føreren af bilen ønskede dog ikke at komme med politiet. Politiet fulgte efter bilisten. I Fjellebro ved jernbanen fik politiet standset bilisten og kunne anholde en 27-årig mand for bl.a. kørsel i narkotikapåvirket tilstand. Ved nærmere undersøgelse af bilen viste det sig, at den var forsynet med stjålne nummerplader og dermed hverken indregistreret eller ansvarsforsikret. Den anholdte fremviste også et kørekort tilhørende en anden person for at sløre, at han ikke havde nogen førerret. Da politiet ved nærmere undersøgelse af hans personlige forhold kunne konstatere, at han tidligere var blevet afsløret i at køre bil uden førerret og i narkotikapåvirket tilstand, beslaglagde politiet hans personbil med henblik på senere konfiskation. Den 27-årige blev efter afhøring og udtaget blodprøve for undersøgelse af euforiserende stoffer løsladt, men kan dog forvente at blive indkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Indbrud i perioden
Prøvegårdsvej, Nordrup, Ringsted
Skovgården, Ringsted
Bjergbakken, Ringsted
Østre Parkvej, Ringsted
Kongstedvej, Kongsted, Ringsted
Præstevej, Benløse, Ringsted
Horsemosevej, Ringsted
Artilleristen, Ringsted