På lysfestivalen Christmas Wonderland i Ringsted står den på vaskeægte julestemning frem til den 23. december 2021. Det er en rejse gennem et lysende julelandskab, hvor magiske figurer viser sig mellem træerne og skaber rammerne for eventyrlige julefortællinger.
På ruten vil gæsterne bl.a. opleve Nordpolen, slikskoven, den dansende slikræv og Julemanden og hans trofaste rensdyr.
Undervejs vil der være mulighed for at gå på opdagelse i smagfulde retter, søde julelækkerier og varme og kolde drikke. I det store oplevelsestelt vil der være mulighed for at nyde stemningsfyldt live musik.