Fuglereservatet i Kværkeby er en af Ringsted Kommunes største foreninger med omkring 500 husstandsmedlemmer.
Den 14. maj kl. 19 kan alle interesserede få en rundvisning i fuglereservatet.
På rundvisningen kan man blandt andet høre:
– Historien om, hvordan en lystfisker for 50 år siden gik forkert, købte et lille mosehul og derefter skabte det unikke fuglereservat, som utallige mennesker siden har haft stor glæde af.
– Historien om, hvorfor der blev stiftet en forening med det formål at redde fuglereservatet for fremtiden.
Netop på denne årstid er reservatet allerbedst, hvis man er til fuglesang fra bl.a. nattergalen og de mange andre små sangfugle, der har taget den lange vej fra Sydeuropa eller Afrika.
Tilmelding er ikke nødvendig. Bare mød op og få en god oplevelse.
Mødestedet er Bjergvej 77, Kværkeby, 4100 Ringsted. Husk at tage fodtøj på, der passer til vejret.