Hop med ombord på bussen til det helt store bogmekka, når biblioteket inviterer på fælles tur til den store bogmesse i København lørdag den 2. november.

Er du vild med nye bøger, skal du tage med biblioteket på tur til Bogforum 2024 lørdag den 2. november. Du kan se frem til en dag, hvor du kan lytte til interviews med forfattere, der har udgivet nye bøger og besøge forlagenes messestande med gode tilbud på bøger.

Du kan også høre skuespillere læse op af deres biografier og ikke mindst nyde at tilbringe dagen sammen med andre, der elsker at læse bøger. På busturen fra Ringsted til København byder biblioteket på kaffe eller the samt en croissant og en lille quiz om bøger.

Program for turen

Kl. 08.45 – mødetid ved Ringsted Bibliotek

Kl. 09.00 – afgang til Bella Center

Kl. 10.00 – ankomst til Bella Center

Kl. 10.00-16.45 – rundt på egen hånd

Kl. 16.45 – mødetid ved bussen

Kl. 17.00 – afgang fra Bella Center

Kl. 18.00 – ankomst til Ringsted Bibliotek

Tilmelding og billetter
Turen til Bogforum koster 225 kr og er kun for medlemmer af vores gratis biblioteksklub KULT. Er du ikke allerede medlem af biblioteksklubben KULT, kan du tilmelde dig via ringstedbib.dk eller tage forbi biblioteket. Det er gratis at være medlem, og du får rabat på forskellige arrangementer i løbet af året. Der er tilmeldingsfrist til turen torsdag den 17. oktober.

 

Pressefoto