Gør et kup til din bogreol, når der er bogsalg med voksenbøger og tegneserier på biblioteket i februar.

Ringsted Bibliotek rydder op på hylderne og sælger ud af bibliotekets samling af voksenbøger fra mandag den 3. februar til og med søndag den 9. februar.

Her kan du finde romaner, fagbøger og tegneserier til billige priser. Alle voksenbøger sælges til kun 10 kr. stykket, tegneserier koster 2 kr. stykket, og du kan fylde en hel kurv for 50 kr. Du kan betale med Mobilepay eller kontant i betjent åbningstid.

Dette er en oplagt mulighed for at finde nye læseoplevelser, samtidig med at du hjælper biblioteket med at skabe plads til nye spændende titler.

Foto: Ringsted Bibliotek