Igen åbner KFUM-spejderne pladsen til Midsommerfest i Nordrup. Det sker lørdag den 21. juni 2025. Midsommerfesten holdes på pladsen ved Spejderhuset, Nordrupvej 124B, hvor alt sælges til rimelige priser.
Festen starter kl. 15.00 med flaghejsning, og derefter åbner boderne som i år er:
Tombola med mange flotte gevinster, der er sponseret af forretningsdrivende i Ringsted, Ørslev, Nordrup og Farendløse.
Pølsebod, hvor der kan købes pølser, is, øl, sodavand samt vin.
Kaffebod med kaffe/the og lækre kager.
I løbet af eftermiddagen vil der blive åbnet forskellige aktiviteter, som spejderne har lavet af rafter. Alle aktiviteter er for alle aldersgrupper.
Spejderne arbejder på at få et underholdningsindslag i løbet af eftermiddagen.
Kl. 18.00 bliver aftensmaden serveret. Menuen er flæskesteg a la spejder.
På glædeligt gensyn, og tag gerne venner, familie og naboer med til en hyggelig sommereftermiddag i Nordrup.