Nytårsaften er for mange en særlig aften, som skal fejres i godt selskab og flotte omgivelser med god mad. Ferdinands Bøfhus bestræber sig på at give sine gæster netop denne oplevelse på årets sidste aften, når de åbner dørene kl. 18.00-00.30 den 31. december 2014. Restauranten har i denne anledning sammensat en nytårsmenu som sælges til minimum 2 personer, til en pris af 369 kr. per person. Der kan ikke bestilles fra a la carte kortet denne aften.
Menuen består af en velkomstdrink og fire retter. Til forret serveres nytårs tapas, derefter en lille mellemret bestående af limesorbet, efterfuldt af en tournedos af kalvemørbrad til hovedret og til slut en trøffel chokoladefondant til dessert.
Hvis du ønsker at nyde din nytårsaften på Ferdinands Bøfhus skal du huske at forudbestille bord.
Ønsker du hellere at fejre din nytårsaften derhjemme, kan Ferdinands Bøfhus også hjælpe til med maden. De har nemlig også sammensat en Take-Away nytårsmenu, som er egnet specielt til formålet.
Take-Away menuen består af røget torsk til forret, helstegt kalvecuvette eller oksemørbrad til hovedret og til slut trøffel chokolade fondant til dessert.
Opvarmnings- og serveringsvejledning medfølger selvfølgelig. Menuen koster 289 kr. med med et tillæg på 89 kr. hvis der ønskes oksemørbrad til hovedret. Menuen laves til minimum 8 kuverter, eller derunder ved tilføjelse af 20% ekstra i prisen. Bestillinger skal være modtaget senest den 27. december og afhentning vil foregå den 31. december kl. 15.00 i restauranten på Nørregade 31-33, 4100 Ringsted.
/Stine Amanda