Ringsted Bibliotek får nyt bibliotekssystem. Biblioteket holder derfor midlertidigt lukket i dagene fra tirsdag den 25. kl. 17.00 og frem til mandag den 30. maj kl. 11.00.
Cicero på Ringsted Bibliotek
Cicero er navnet på den kendte romerske taler og politiker fra antikken, men Cicero er også navnet på et nyt bibliotekssystem, der i slutningen af maj indføres på Ringsted Bibliotek. Mens det nye bibliotekssystem implementeres er Ringsted Bibliotek lukket. Bibliotekets midlertidige lukning omfatter dagene fra tirsdag den 24. kl. 17.00 og frem til mandag den 30. maj kl. 11.00.
Biblioteket har lukket for det hele
Bibliotekssystemet er nerven i et moderne bibliotek, så den midlertidige lukning omfatter stort set alle bibliotekets tilbud. Det vil sige, at du ikke kan søge eller reservere på ringstedbib.dk, hvor du heller ikke kan se din lånerstatus. Udlån og aflevering ved automater eller via personale er heller ikke muligt. Torsdagens lektiecafe er aflyst, da der i lukkedagene ikke er adgang til biblioteksrummet og det er heller ikke muligt at benytte Åbent bibliotek.
Nyt bibliotekssystem er en fremtidssikring
”Overgangen til det nye bibliotekssystem er med til at fremtidssikre Ringsted Bibliotek, men selve implementeringen er en omfattende proces, så i den korte lukkeperiode er biblioteket stort set lagt ned. Vi beklager derfor de gener det må have for vores brugere, men vi ser frem til at slå dørene op igen mandag den 30. maj kl. 11.00”, fortæller Ringsted Biblioteks souschef Trine Vandsted Nielsen, der er tovholder på implementeringen af det nye bibliotekssystem.
Borgerservice holder åbent
Den midlertidige lukning af biblioteket omfatter ikke borgerservice. Det betyder, at borgere med ærinde i borgerservice kan blive betjent selvom biblioteket holder lukket. På ringsted.dk eller ringstedbib.dk kan du se hvornår der er åbent i borgerservice.