Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 18-25. maj 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-ringsted.dk

Lille brand

Kl. 1416 blev anmeldt om brand på Næstvedvej i en forladt lagerhal, hvor der var anlagt et bål i hallen. Ingen fare for personer og branden blev hurtig slukket.

Politiet hører meget gerne fra vidner, der har oplysninger om, hvem der har anlagt bålet. ring på 114.

Forsøg på tricktyveri eller lignende – Køge og Ringsted

Kl. 0828 stod en udlænding ved en Mercedes kørt før afkørsel 33 ved Mosede syd. Manden forsøgte atvinke biler ind til siden. Senere på formiddagen skete noget lignede i samme område. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til pgl.

Kl. 1020 stod fire østeuropæere og forsøgte at vinke biler ind til siden på Vestmotorvejen ved afkørsel 35. Heller ikke denne gang lykkedes det at få fat i de pgl.

Flere andre lignende anmeldelser i formiddagens løb i Køge og Ringsted området.

Ring med det samme til politiet, når de pgl. ses under lignende omstændigheder, og lad være med at falde for, at de vil bytte guld for kontanter til benzin eller lignende.

Tricktyveri – Torvet

Kl. 1000 anmeldte en 79-årig kvinde fra Ringsted, at hun tirsdag d. 170516 kl. ca. 1030 fik stjålet to punge med ca. 2000 kr. fra sine lommer. Hun havde netop hævet pengene i en automat ved en bank på Torvet og lagt pungene med pengene i sin lomme. På vej væk fik hun umotiveret et skub af en udenlandsk mand, hvilket hun undrede sig over. Hun opdagede først tyveriet af pungene, da hun var kommet helt hjem. Hun mistænkte nu den “skubbende”, udenlandske mand, som hun ikke kunne beskrive nærmere, for at have stjålet pungene.

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området ved Torvet tirsdag formiddag. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen. Sagen betragtes som et tricktyveri, idet skubbet anses for at være afledning af et offers opmærksomhed, således at fingernemme og hurtige tricktyve får mulighed for at stjæle f.eks. punge og/eller hævekort fra ofrenes tøj eller tasker.

“Guldsælgere” flere steder – Ringsted / Bjæverskov

Kl. 1355 fik politiet den første anmeldelse om, at en mand i en sølvgrå BMW holdt på afkørslen fra Vestmotorvejen ved afkørsel 35 Ringsted Ø. Han foregav at være kørt for benzin og ville gerne sælge “guld” for at få penge, hvilket dog ikke lykkedes for ham.

Kl. 1414 fik politiet endnu en anmeldelse om samme fremgangsmåde samme sted.

Kl. 1440 var den sølvgrå BMW kørt tør for benzin på Haslevvej, Ringsted, hvor føreren forsøgte at vinke andre bilister ind til siden.

Kl. 1608 var nu en sølvgrå Mercedes standset i nødsporet på Vestmotorvejen ved Borup-afkørslen, medens en mand i en lyserød skjorte forsøgte at standse andre bilister.

Kl. 1657 var en champagnefarvet Skoda standset på Næstvedvej, Ringsted, hvor to mænd – den ene iført en lyserød skjorte – nu forsøgte at standse andre bilister.

Politiet ledte forgæves efter de “nødstedte” bilister de forskellige steder – trods hurtige anmeldelser fra bilister om disse forhold.

Politiet skal igen kraftigt advare mod at hjælpe disse “nødstedte” bilister, idet de tilbudte “guld”-varer som regel er uden reel værdi, men blot et mindre værdifuldt metal med en gullig belægning.

Vold 

Kl. 0820 blev politiet kaldt til en adresse i den nordlige del af Ringsted, hvor en kvinde 31-årig kvinde var udsat for vold ved brug af kniv, som hun blev snittet i en fod med, ligesom hun blev udsat for almindelig vold og trusler.

Kvindens 26-årige mand blev anholdt kl. 0905 og fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen, hvor han blev varetægtsfængslet til den 090616. Politiet har ikke flere oplysninger om sagen.

Mistænkeligt forhold 

Kl. 1355 stod en udenlandsk mand ved en lys personbil på en nedkørsel til Vestmotorvejen. Manden sagde, at han manglede penge til benzin, og at han ville give en guldring i bytte for penge til benzin. Politiet kørte til stedet, men fandt ikke frem til den pgl.

Igen skal politiet anbefale, at man straks ringer til os på 114, hvis man ser noget i stil med ovennævnte. Vi vil derefter forsøge at få fat i pgl. Som det fremgår af ovennævnte sager, så er sandsynligheden for, at man bliver udsat for tyveri overhængende, hvis man indgår aftaler med de pågældende.

Vold 

Kl. 2120 kørte politiet til Nørregade, hvor en person havde slået på en anden umiddelbar før anmeldelsen. En hundepatrulje blev sendt til stedet, og gerningsmanden stak af, da han så politibilen. Det førte til, at en hund blev sendt efter gerningsmanden, der blev standset af politihunden. Han blev fundet i besiddelse af en kniv.

Den 25-årige mandsigtes for vold mod en 29-årig kvinde ligeledes fra Ringsted.

Politiets jurister vil torsdag vurdere, om den pgl. skal fremstilles i grundlovsforhør.

Mistænkeligt forhold 

Kl. 1220 stod en udlænding på Tinggade, hvor han udgav sig for at være døv og gerne ville have penge. Det lykkedes ikke politiet at få fat i manden.

Indbrud i perioden
Nørregade
Klokkehøjen
Jeppe Åkjærsvej, Benløse
Pilevangen, Benløse
Øksebjergvej
Volden
Asgårdsvej
Østre Ringvej
Risvangen, Benløse
Vestervangen, Benløse
Zahlesvej
Bakkedalsvej, Slimminge
Bispegården
Benløseparken