Fredag den 3. juni fra kl. 17.00 til kl 21.00 sker der noget i Tinggade. Galleri Frem har sammen med Café Big Chef og Byens Specialiteter & Gaver tilrettelagt et fælles arrangement. 13331002_1970184129880776_4579393730933591877_n

Galleri Frem har fernisering fra kl. 17 til 20 og har inviteret den jyske maler Jens Jørgen Jensen og Nanna med keramik (hun har tidligere haft udstilling i galleriet). Galleriet vil også udstille egne ting og være vært for et lille glas og chips.

Trio Nordlys spiller fra kl. 18.30 til 21.00. Dem kan I roligt glæde jer til at høre. Café Big Chef står for en lækker byfestmenu. Det vil være en god ide at bestille bord allerede nu.

Byens Specialiteter & Gaver har smagsprøver på tapas og en masse skønne ting i butikken.

Mød op og vær med i festlighederne. I kan følge med på deres fælles begivenhed på Facebook.