Af de 5 skoler, der er på listen over Ringsted i CEPOS’ nyeste måling af undervisningseffektivitet, topper privatskolen Ringsted Ny Friskole som nr. 339 ud af 1375 skoler.
Ingen af de 5 skoler ligger helt i bund i den samlede oversigt, men fordeler sig jævnt på hver side af midten.
Højst placeret på listen er DIA Privatskole i København og sidst placeret er Nysted Efterskole i Guldborgsund.
Resultaterne for Ringsted:
Nr. 339 Ringsted Ny Friskole (privatskole)
Nr. 661 Campusskolen (folkeskole)
Nr. 840 Sct. Joseph Skole (privatskole)
Nr. 874 Vigersted Skole (folkeskole)
Nr. 938 Byskovskolen (folkeskole)
Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Er undervisningseffekten for eksempel +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint højere end forventet.
Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.