benloese-floorball-60plusEr du fyldt 60? Vil du i bedre form? Og ka’ du li’ boldspil. Så har vi et godt tilbud til dig!
Deltag i et gratis forløb med MotionsFloorball de næste 12 uger fra 21. september til 14. december.

I samarbejde med Københavns Universitet, Center for Holdspil og Sundhed, tilbyder Benløse Floorball et forløb af 12 ugers varighed med MotionsFloorball for mænd i alderen 60+.

Du får i begyndelsen og i slutningen af forløbet målt din fysiske form, og vi kan nærmest garantere, at du får forbedret din sundhed.

Forskning fra Københavns Universitet har nemlig vist, at regelmæssig træning med MotionsFloorball kan forbedre muskelmasse, kredsløbsfunktion og sænke blodtryk og reducere fedtprocent.

Action og sved på panden
Med udgangspunkt i den forskning har Center for Holdspil og Sundhed og Floorball Danmark skabt MotionsFloorball, hvor der er fokus på action og sved på panden.

Alt hvad du skal bruge er inden dørs sko og tøj. Benløse Floorball har floorballstave til udlån, bolde, mål og hvad der ellers skal bruges.

Det er gratis at deltage i forløbet, og efter nytår vil Benløse fortsætte holdet, hvis der er interesse.

Træningen
2 gange om ugen i 12 uger i Ringsted Sportcenter, Tværalle 8, 4100 Ringsted

  • Mandage kl. 13.30-15
  • Onsdage kl. 13-14.30

Første træningsdag, hvor der også er et kort informationsmøde, er onsdag den 21. september kl. 13 i Ringsted Sportcenter.

Deltagere
Vi har plads til cirka 20 deltagere.
Der skal være minimum 8 deltagere før forløbet kan sættes i gang.

Tilmeldingsfrist
Tirsdag den 20. september
Til Jacob Bjørnsholm Madsen
Tlf.: 26 74 37 41
Mail: h1@bfc-floorball.dk

Kalender
I alt 23 dage med tilbud om træning

  • Onsdag den 21. september: Første gang med kort infomøde
  • Mandag den 26. september: Anden gang, hvor det også er muligt at støde til
  • Onsdag den 28. september: Fysisk måling og træning
  • Fra mandag 3. oktober til og med onsdag den 7. december er der træning mandag og onsdag hver uge. Dog med undtagelse af uge 42 (efterårsferie).
  • Mandag 12. december: Måling og træning
  • Onsdag 14. december: Sidste træning / afslutning

Tilbuddet fortsætter i Benløse Floorball i januar 2017 og frem, hvis der er interesse.