Vinder af arkitektkonkurrence kåres på tirsdag
Vær med når Ringsted Kommune og Realdania offentliggør vinderen af arkitektkonkurrencen om den nye pavillon på Torvet i Ringsted. Det gør de på tirsdag den 6. december.
Vinderprojektet vil blive gennemgået på dagen, så kig forbi, hvis du vil høre mere om tankerne bag projektet og se tegninger af den nye pavillon. Realdania finansierer projektet med 8,5 mio. kr.
Arrangementet er åbent for alle.
Tid og sted
Offentliggørelsen finder sted den 6. december fra kl. 14.00 til 16.00, Sct. Bendtsgade 4, 4100 Ringsted.
Program:
- Velkomst, ved Borgmester Henrik Hvidesten.
- Realdanias vision med at støtte projektet, ved filantropidirektør Anne Skovbro.
- Præsentation af de tre forslag, ved fagdommere og arkitekter maa Mette Toni og Nicolai Bo Andersen.
- Afsløring af vinderen, ved borgmester Henrik Hvidesten.
- Tale af det vindende arkitektfirma om visionerne i forslaget.
/Pressemeddelelse Ringsted Kommune