Det er et længe ventet produkt, ACO sender på markedet. Det opfylder et stort miljømæssigt behov, der kan sikre, at overflade- og afløbsvand kan transporteres væk i vandtætte render uden risiko for nedsivning af forurening til grundvandet.


Miljøet bliver vinderen, når afvandingsvirksomheden ACO sætter ny standard for linjedræn, der kan fjerne afløbs- og overfladevand i en fuldstændig vandtæt løsning. De nye ACO Drain Multiline Seal in-render er netop sendt på markedet her i begyndelsen af 2017.

Meteorologer forudser, at nedbøren i Danmark i fremtiden vil være stort set den samme som nu. Men vi kan forvente, at måden, som nedbøren falder på, ændrer sig markant. Især om sommeren, hvor vi i juni, juli og august fremover får langt mere nedbør i korte, intense portioner adskilt af længere og tørrere perioder, i forhold til i dag.

Det er en samfundsmæssig udfordring at håndtere disse intense vandmængder. Og det er en udfordring, som ACO har fokuseret på at levere løsninger til gennem mange år. Virksomhedens mission er at levere løsningen til fremtidens klimaudfordringer.

Det er i dette perspektiv, man skal se ACO’s nye generation af linjedræn, som nu bliver introduceret på det danske marked. De nye dræn betyder nemlig, at transport af vandet altid foregår i et lukket, vandtæt afvandingssystem. Således vil vandet, som kan være forurenet med olie, salt og gummirester, ikke påvirker det omkringliggende miljø ved udsivning, fx i rendernes samlinger.

Selvrensende

– Markedet har efterlyst de vandtætte linjedræn, som vores organisation har udviklet i de seneste år, siger administrerende direktør Hans Olsen, ACO Nordic A/S.

Den nyudviklede Multiline Seal in er baseret på et plug-in system med en patenteret pakning, der gør renden fuldstændig vandtæt. Systemet kaldes Seal in Technology. Desuden er renden selvrensende pga. konstruktionens særlige design. Samtidig betyder den patenterede pakning, at de enkelte moduler kan sættes sammen uden brug af fugemasse, hvilket gør monteringen meget enklere i forhold til tidligere typer linjedræn. Det nye produkt er godkendt efter Europa-standarden EN1433. Dog overstiger Multiline Seal in’s ydeevne markant kravene i denne standard – uden at det koster ekstra.

– Vi er stolte over, at ACO som de første kan levere en vandtæt rendeløsning til afløbs- og overfladevand. Det er især de skærpede krav til miljøet, der spiller ind. Den øgede fokus på ændringerne i vejrliget med stigende antal skybrud og dermed risiko for oversvømmelser har skabt meget opmærksomhed på at beskytte miljøet, samtidig med at vandet håndteres effektivt. Det er denne udvikling, der har fået markedet til at efterlyse vandtætte linjedræn, som vores organisation har udviklet i de seneste år, siger administrerende direktør Hans Olsen, ACO Nordic A/S.

Længe ventet

ACO Nordic er i øjeblikket i fuld gang med introducere Multiline Seal in til rådgivende ingeniører, arkitekter og entreprenører over hele landet. Der er stor interesse for at høre mere om de nye løsninger, hvilket skaber forventninger til salget i de kommende år.

– Det er et længe ventet produkt, som ACO sender på markedet. Det opfylder et stort miljømæssigt behov, der kan sikre, at overflade- og afløbsvand kan transporteres væk i vandtætte render uden risiko for nedsivning af forurening til grundvandet, siger produktchef Morten Bruhn-Thrane ACO Nordic A/S.

Den nyudviklede Multiline Seal in er baseret på et plug-in system med en patenteret pakning, der gør renden fuldstændig vandtæt. Systemet kaldes Seal in Technology.

Samme pris

I efteråret sendes de første vandtætte linjedræn på markedet i størrelsen V100 i bredden.

I løbet af de næste to til tre år vil Seal in-pakningen blive implementeret i hele linjedræn-produktprogrammet. Prisen for de ny Multiline Seal in vil være uændret i forhold til de nuværende produkter.

 

 

[box type=”info”]

Facts om ACO Drain Multiline Seal in

Høj hydraulisk kapacitet

Vandtæt i mere end 72 timer

Certificeret til belastningsklasse E600 iht. EN 1433

Forbedret selvrensende effekt

Lav vægt og enkel installation

[/box] BOX