I dag begynder U19-VM. Hele 7 Benløse-drenge er at finde på det danske landshold, der skal slås for at blive i A-divisionen.
Mathias Glass, Nicklas Møller, Emil Brixager, Nikolaj Brixager, Rasmus Ravn, Mikkel Christensen og Frederik Pil er alle en del af Benløse Floorballs ligatrup, der skal spille DM-finale lørdag den 20. maj mod Rødovre.
Inden da skal de dog have en anden oplevelse for livet. I dagene 3.-7.- maj er der nemlig U19-Verdensmesterskab i Vaxjö i Sverige. Benløses cheftræner Jens Hagbarth er også af sted – nemlig på sidelinjen som assisterende landstræner.
Der venter Danmark en svær opgave i A-divisionen. Finland og Sverige er stormagter, så i puljen er nøglekampen torsdag mod Slovakiet. Der er to grupper med 4 hold i hver, og for Danmark må det betegnes som en succes, hvis holdet kan undgå 8. pladsen, der betyder nedrykning til B-divisionen.
PULJEKAMPE:
Onsdag 16.30: Danmark – Finland
Torsdag 16.30: Danmark – Slovakiet
Fredag 19.15: Danmark – Sverige
Semifinaler og placeringskampe om 5.-8. pladsen spilles lørdag.
/Pressemeddelelse – Benløse Floorball Club