Ringsted Erhvervsforum og Nordea er igen i år gået sammen om en spændende aften for erhvervslivet den 25. marts kl. 16.30 – 20.00 i Ringsted Kongrescenter.

Henrik Sass Larsen
Henrik Sass Larsen

”Fællesarrangementet er en rigtig god lejlighed til at de mange spændende og driftige lokale virksomheder kan mødes på kryds og tværs og danne netværk med hinanden. At vi så oven i købet får besøg af Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen sætter scenen for en livlig og frugtbar debat”, siger Ringsted Erhvervsforums formand og områdedirektør i Nordea Karsten Pedersen.

Første punkt på programmet er Ringsted Erhvervsforums generalforsamling, hvorefter Nordea uddeler Erhvervspris 2014 til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for erhvervslivet og beskæftigelsen i området. Efter spisning lægger Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen op til debat om erhvervslivets vækstvilkår inden aftenen rundes af med kaffe.

Alle virksomheder i Ringsted Kommune er velkomne til at deltage i hele programmet, dog er det kun medlemmer af Ringsted Erhvervsforum der har stemmeret på generalforsamlingen. Virksomheder der ikke ønsker at deltage i Ringsted Erhvervsforums generalforsamling er velkomne til først at deltage i programmet fra kl. 17.30.

Program
Kl. 16.30 – 17.30 Generalforsamling
Kl. 17.30 – 17.45 Nordea’s Erhvervspris 2014 ved områdedirektør Karsten Pedersen og borgmester Henrik Hvidesten
Kl. 17.45 – 18.00 Præsentation af nominerede og prisoverrækkelse
Kl. 18.00 – 18.15 Prismodtageren har ordet
Kl. 18.15 – 19.00 Buffet
Kl. 19.00 – 20.00 Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen
Kl. 20.00 – Kaffe og the med lidt sødt

Tilmelding til generalforsamlingen er ikke nødvendig, men tilmelding til spisning skal ske senest den 13. marts 2015 på https://ringsted.nemtilmeld.dk/71/