Celinda Helstrup er ansat som koordinator for socialt udsatte og veteraner og har til opgave at give borgere med veteranbaggrund eller socialt udsatte borgere hjælp til at navigere i den kommunale organisation.
Byrådet har bevilget midler til en koordinator for socialt udsatte og veteraner, og kommunen har nu ansat Celinda Helstrup i den nye stilling.
Celindas opgave vil være at hjælpe borgere, som har komplicerede sager eller som har flere typer af sager i kommunen, og som har svært ved at navigere i mødet med kommunens medarbejdere.
Celinda vil samarbejde med medarbejdere på tværs af kommunen og med de mange frivillige og offentlige organisationer, som har kontakt med de borgere, der er omfattet af Celindas målgrupper. Det er f.eks. Veterancentret, Café Dagmar, Qnet og Socialpsykiatrien.
Opgaverne vil spænde vidt, fra at hjælpe borgere med at få kontakt til de eksterne organisationer, som kan hjælpe dem videre i deres liv, eller hjælpe med at identificere den rigtige medarbejder i kommunen, eller give sparring med fagpersoner for at sikre, at den faglige medarbejder får overblik over borgerens situation, så borgeren hurtigst muligt får det rette tilbud.
”Jeg er meget glad for, at vi i Ringsted Kommune nu har fået ansat en koordinator for socialt udsatte og veteraner”, siger Britta Nielsen, Formand for Social- og arbejdsmarkedsudvalget. ”Det har været et politisk ønske, at borgere med behov for støtte og ikke mindst at borgere med veteranbaggrund kunne få hjælp til at navigere i den kommunale organisation”.
Celinda Helstrup er 54 år og har arbejdet med socialt udsatte mennesker siden 1990, bl.a. på Værestedet i Slagelse for psykisk udfordrede borgere og i et opsøgende psykiatrisk team. Celinda har også haft et tæt samarbejde med veterankoordinatoren i Slagelse Kommune, et samarbejde som vil fortsætte ift. borgere med veteranbaggrund i Ringsted.
[box style=”rounded”]Her kan du træffe Celinda:
Varmestuen Cafe Dagmar, Sct Knudsgade 1-3, første mandag i måneden kl. 9-13
Arbejdsmarkedscentret Fronten, Nørregade 100, mandage kl. 13-15
Myndighed, Amtsstuealle 71, tirsdage kl. 11-13
Qnet, Frejasvej 3, onsdage i lige uger kl. 13-16
Borgerservice, Biblioteket Tværalle 1-3, torsdage kl. 11-13
Dagbehandlingen Speak, Prinsensvej 10, sidste fredag i måneden kl. 11-12.30
Børn og familie, Hækkerupsvej 1, onsdage kl. 10-12.
Fysisk har Celinda til huse på Nørregade 100, hvor hun kan træffes efter aftale, hun kan kontaktes på e-mail cehe@ringsted.dk eller på telefon 5764 6431.[/box]
/Pressemeddelelse – Ringsted Kommune