I Ringsted byder påsken på lidt af hvert. Du kan blive hjemme og spise en god påskefrokost med familien, du kan gå i kirke, du kan tage på Crazy Daisy til et brag af en fest, eller du kan tage på loppemarked og gøre et godt fund.
På Holbækvej 138 står et stort telt opslået på den grønne græsplæne. Her står arrangøren Pia Andersen klar med sin loppestand helt fra skærtorsdag den 2. april til 2. påskedag mandag den 6. april i tidsrummet 10 til 17.
Også på Tolstrupvej 13 finder du et loppemarked. Det holder til i laden lørdag den 4. april og søndag den 5. april. Her kan du finde sjove og fine ting mellem klokken 10 og 16. Rikke Hansen står for loppemarkedet, der omfatter 25 stande.
Så der skulle være rig mulighed for at finde nogle anderledes ting på en hyggelig påskedag.