Du kan opleve Michael Falch “Alene igen” fredag den 23. oktober 2015 kl. 20 i Ringsted Kongrescenter.
Det sidste års tid har været markant for Michael Falch. Den nu 58-årige sanger fik ved Danish Music Awards 2014 en statuette for albummet ”Sommeren kom ny tilbage” og skrev dermed historie, idet Michael Falch dermed blev den eneste danske sanger nogensinde, der har modtaget både en Bodil og en DMA-Grammy.
Siden gik hans greatest-album ”Hånden på Hjertet – De største Sange” hen og blev det 10. bedst solgte album i Danmark i 2014. Falchen er i fuldmoden version gået hen og blevet et stort hit igen, hvilket han har understreget igen og igen på de seneste års succesfulde turnéer med såvel sit band som på sine solo-turnéer.
Alle synes at være enige om, at der er en særlig bevægende ånd og et intenst nærvær over Falchens solokoncerter, hvor humoristiske anekdoter og barske livshistorier veksler med sange fra tilværelsens psykologiske spændingsfelter.
Ny klassikere som ”Over Vesterbros Torv”, ”Binder mig aldrig igen” og ”Hvad har du på Hjerte?” har givet rockveteranen sin anden ungdom, og så er der altså lige den imponerende række af klassiske sange, der står som en del af lydsporet til danskernes liv – sange som ”Mød mig i Mørket”, ”Superlove”, ”Den Eneste i Verden”, ”Ud af Mørket” og ”I et Land uden Høje Bjerge”.
Med den gamle akustiske Martin-guitar, der har fulgt ham siden de allerførste Malurt-dage, og som der efterhånden næsten er slidt hul i, demonstrerer Michael Falch aften efter aften, at han både kan give publikum anledning til at reflektere lidt dybere over tilværelsen og også mutters alene kan få enhver sal til både at gynge og synge.
Glæd dig til en hyggelig aften i Ringsted Kongrescenter.
Inden koncerten serverer Ringsted Kongrescenter buffet fra kl. 18.00. Pris 225 kr. Buffeten kan købes sammen med billetten.
Billetpriser
Nummereret siddeplads: 230 kr. ekskl. gebyr.
Koncerten med Michael Falch kan også købes som KONCERTweekend og den består af buffet + koncert + overnatning inkl. morgenbuffet + shopping. Pris 795 kr. pr. person.