HARIBO, den førende slikleverandør i Danmark, åbner fredag den 23. november sin første danske butik på 106m2 i Ringsted Outlet.

I den nye butik kan danskerne købe alle de spændende og sjove slikvarianter, som HARIBO har i sortimentet. Danskerne vil blandt andet kunne finde deres HARIBO-favoritter som Matador Mix, Stjerne Mix og Click Mix i butikken og et bredt udvalg af mange forskellige typer af lakrids. I butikken vil kunderne også kunne købe HARIBO slik i helt nye størrelser, som er lette at dele. Samtidig vil der blive solgt særligt merchandise til glæde for de mange fans af HARIBO’s kendte klassikere.

”Vi har længe haft et ønske om at åbne en HARIBO-butik, hvor vi i flotte rammer kan vise danskerne alle de spændende og sjove slikvarianter, som HARIBO har i sortimentet. Med butikken udvikler og styrker vi vores brand i Danmark, hvor vi konstant afprøver nye muligheder og skaber spændende oplevelser for vores danske kunder,” siger Jannich Dibbern, Country Manager for HARIBO og fortsætter:

”Selvom konceptet er nyt i Danmark, så er HARIBO-butikkerne populære over hele Europa. Eksempelvis har vi 15 butikker i Frankrig med et spændende mix af slik og en god præsentation af vores sortiment. Vi er sikre på, at Ringsted Outlet er det helt rigtige sted at åbne vores første danske butik.”

HARIBO Outlet Store i Ringsted Outlet. Pressefoto.

Haribo har været i Danmark siden 1935 og er i dag danskernes foretrukne slikmærke, som man er vokset op med. Det første produkt, som blev lanceret af HARIBO var Skipper Skrå, og siden da har HARIBO sammen med danskerne skabt en lang række af Danmarks slikfavoritter.

Om HARIBO
HARIBO er en familieejet virksomhed grundlagt i 1920 i Bonn, og er i dag drevet af tredje generation. I Danmark blev HARIBO Lakrids A/S oprettet allerede i 1935, hvor man startede en egentlig produktion af lakrids og i dag produceres langt de fleste af vores favoritter lokalt på fabrikken i Faxe. Gennem tiden er HARIBO blevet det mest populære slikmærke i Danmark med kendinge såsom Matador Mix, Stjernemix, Super Piratos, Labre Larver – bare for at nævne nogle. Alle er favoritter, som de danske familier kan lide at hygge sig med.

I dag er HARIBO markedsleder inden for vingummi og lakrids med mere end 7.000 medarbejdere globalt og 16 produktionssteder i 10 lande. Du kan læse mere på www.haribo.dk.