Gyrstinge Kirke
Gyrstinge Bygade 27
4100 Ringsted
gyrstinge.sogn@km.dk

Kirken med spor fra fortiden
Gyrstinge Kirke, der ligger cirka 7 kilometer nordvest for Ringsted, er kendetegnet ved et romansk kor og skib med sengotiske tilbygninger, tårn i vest, våbenhus mod nord samt et sakristi fra 1848 ved korets østside. I 1897 fandt man spor af kalkmalerier i kirken fra to perioder. De første spor var fra anden halvdel af 1200-tallet, men disse spor måtte dækkes igen. De andre spor, man fandt, var af ribber og skjoldbuer fra cirka 1500, og disse er suppleret og bevaret den dag i dag. Tilbage i 2009 fik kirken en ny altertavle, som er blevet udført af billedhugger og maler Grethe Bagge.

Det fremgår af indskriften på kirkens store klokke, at Gyrstinge Kirke i middelalderen var viet til Jomfru Maria. Dette er også blevet bekræftet af kirkens meget smukke alterbordsforside fra omkring 1525 med et allegorisk maleri af Den ubesmittede undfangelse, som nu kan findes på Nationalmuseet.

Du kan følge med i, hvornår der afholdes gudstjenester i Gyrstinge Kirke i kalenderen på sognets hjemmeside.

Danmarks tredje største stift
Gyrstinge Kirke ligger i Gyrstinge Sogn, som er en del af Ringsted-Sorø Provsti. Provstiet hører ind under Roskilde Stift, der er Danmarks tredje største stift, hvis man kigger på areal, indbyggertal, sogne og kirker. Stiftet strækker sig over 5.480 kvadratkilometer og har 12 provstier.

Kirkeåret
Modsat kalenderåret så starter kirkeåret med 1. søndag i advent. I løbet af kirkeåret er der cirka 60 søndage og helligdage, hvor der som regel holdes gudstjenester med hver sin tekst fra Det Nye Testamente. Idéen med kirkeåret er at fortælle hele Jesu historie fra advent til advent. Kirkeårets faser afspejler også årstidernes gang og de centrale fester – påskefesten og julefesten. Påsken er festen for Jesu lidelse, død og opstandelse. Og julefesten er festen for Jesu fødsel. Og det er disse to fester, som hele kirkeåret er bygget op omkring.

Kontakt Gyrstinge Kirke.

sølvpartner