Sneslev Kirke
Haslevvej 388
Sneslev
4100 Ringsted
sneslev.sogn@km.dk

Følg Sneslev Kirke på Facebook.

Isoleret renæssancekirke
Lidt isoleret i udkanten af Sneslev by, cirka 8 kilometer sydøst for Ringsted, ligger Sneslev Kirke. Kirken, der ligger højt i terrænet, består af et romansk skib, gotisk langhuskor, tårn, våbenhus samt sakristi fra renæssancetiden.

Kirkens korbuekrucifiks kan dateres til omkring 1290. Sneslev Kirke har desuden en gotisk kalksandstens døbefont, som også er fra slutningen af 1200-tallet. Fliserne på gulvet i tårnrummet stammer til gengæld fra starten af 1200-tallet. Kirken er desuden kendetegnet ved en højrenæssance altertavle fra 1613, der er skåret af Englebert Chastensen. Prædikestolen, mener man, er fra samme tid som altertavlen.

Aktiviteter i og uden for kirken
I Sneslev Kirke synes man, at det er vigtigt at komme hinanden ved. Derfor afholder kirken gudstjenester og arrangementer, der henvender sig til alle aldersgrupper. Kirken arrangerer blandt andet regelmæssige gåture, da det påvirker ens mentale og psykiske sundhed at komme ud og bevæge sig. Den anden tirsdag i hver måned er der desuden Sang i Sneslev. Her synger man nye og gamle sange samt salmer fra Højskolesangbogen og salmebogen. I kirken afholder man også Ulvetime, som er en børnevenlig gudstjeneste for hele familien.

Danmarks tredje største stift
Sneslev Kirke ligger i Sneslev Sogn, som er en del af Ringsted-Sorø Provsti. Provstiet hører ind under Roskilde Stift, der er Danmarks tredje største stift, hvis man kigger på areal, indbyggertal, sogne og kirker. Stiftet strækker sig over 5.480 kvadratkilometer og har 12 provstier.

Kirkeåret
Modsat kalenderåret så starter kirkeåret med 1. søndag i advent. I løbet af kirkeåret er der cirka 60 søndage og helligdage, hvor der ofte holdes gudstjenester med hver sin tekst fra Det Nye Testamente. Idéen med kirkeåret er at fortælle hele Jesu historie fra advent til advent. Kirkeårets faser afspejler også årstidernes gang og de centrale fester – påskefesten og julefesten. Påsken er festen for Jesu lidelse, død og opstandelse. Og julefesten er festen for Jesu fødsel. Og det er disse to fester, som hele kirkeåret er bygget op omkring.

Kontakt Sneslev Kirke.

sølvpartner