Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2019/08/09 til 2019/08/20.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Forsøg på røveri – Ringstedvej, Køge
Kl. 07.20 kom en gerningsmand ind i et supermarked med et koben i hånden for med trusler at få adgang til et kasseapparat. Det lykkedes ikke manden at få gevinst med ud af forretningen, og han kørte væk i en sølvgrå VW Touran i retning mod Køge.
Politiet efterlyser vidner til episoden eller personer, der har oplysninger om gerningsmanden. Han beskrives som:
Mand, 25-25 år, 180-180 cm, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: sort trøje og grå joggingbukser. Bar solbriller, Medbragte: rødt koben
Konfiskation af køretøj – Dagmarsgade, Ringsted
Kl. 13.23 blev en 34-årig mand fra Herlufmagle stoppet af politiet i sin bil. Manden havde ikke førerret til personbil, og da det var tredje gang inden for tre år, at politiet kunne konstatere, at manden alligevel kørte bil, blev hans bil konfiskeret med henblik på beslaglæggelse.
Pistol fundet ved ransagning – Ringsted
Politiet ransagede fredag en lejlighed i Ringsted, da politiet havde en mistanke om, at der blev opbevaret en pistol. Under ransagningen fandt politiet en pistol af mrk. Glock samt ammunition til våbnet. En 20-årig mand fra Ringsted blev anholdt og sigtet i sagen og blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde lørdag formiddag. Ved retsmødet mødte en 22-årig mand fra Ringsted op og meldte sig selv, idet han påtog sig ejerskabet af pistolen. Begge mænd blev varetægtsfængslet i sagen. Den 20-årige til den 29. august og den 22-årige frem til d. 22. september, mens politiet undersøger omstændighederne i sagen. Retsmødet blev afholdt for lukkede døre, så politiet kan ikke komme med yderligere oplysninger i sagen.
Butikstyveri – Klosterparksvej, Ringsted
Kl. 15.33 kørte politiet til en tøjbutik i Ringsted Outlet, hvor en 21-årig rumænsk mand i forening med to andre havde stjålet tøj for over 10.000 kr. ved brug af en såkaldt russer-pose, der blokerer tøjets alarmer. Manden blev kørt til detentionen og fremstillet søndag morgen, hvor han fik 30 dages fængsel og udvisning af Danmark.
Brand i bil – Benløseparken, Benløse, Ringsted
Kl. 00.01 kom et alarmopkald om brand i en bil. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor en varebil som holdt på bycentrets parkeringsplads stod i flammer. Brandvæsnet fik slukket ilden, der ikke var i risiko for at sprede sig til bygninger eller andet. Politiet optog rapport i sagen, for at belyse årsagen til branden. Der var umiddelbart intet mistænkeligt ved branden, som formodes at være startet som følge af en kortslutning i motorrummet. Bilen udbrændte men ingen personer kom til skade ved branden.
Narkokørsel uden kørekort – Ringstedvej, Mørkøv – Holbæk
Kl. 14.20 standsede politiet en 18-årig pige fra Mørkøv, som kørte i sin bil selvom hun ikke havde taget et kørekort. Kvinden var desuden påvirket af kokain og hash, så hun blev anholdt for at få udtaget en blodprøve, hvorefter hun blev løsladt. Kvinden blev af betjentene vejledt om risikoen for at få konfiskeret sit køretøj, hvis man bliver taget gentagne gange uden kørekort. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 18-årige høre mere fra politiet.
Butikstyveri – Klosterparks Alle, Ringsted
kl. 15.55 anmeldte centervagten ved Ringsted Outlet, at en udenlandsk mand havde stjålet sko til en værdi af 3598 kr fra Adidas butikken. En patrulje blev sendt til Ringsted Outlet, hvor de traf en 28-årig mand fra Iran med bopæl i Ribe. Vagten havde bemærket manden dagen i forvejen hvor han synes at han havde en mistænkelig adfærd, så vagten holdt ekstra øje med manden, da han så ham igen. Den 28-årige havde denne dag været inde i Adidas butikken, og da han kom ud, så vagten at mandens tøj sad anderledes. Vagten førte derfor manden tilbage i forretningen, hvor han blev fundet i besiddelse af to par sko, som var stoppet ned i bukselinningen omkring hofterne. I prøverummet lå en mindre bidetang og en afklippet alarm. Den 28-årige blev sigtet for butikstyveri og afhørt til sagen. Han kan senere afvente at høre mere fra politiet. Skoene blev leveret tilbage til butikken, der ikke havde et erstatningskrav.
Udenlandsk butikstyv – Klosterparks Alle, Ringsted
Kl. 14.55 tilbageholdt centervagten i Ringsted Outlet en udenlandsk mand, som havde været i H&M, hvor han havde stjålet børnetøj. En patrulje kom frem til butikken, hvor sigtede og anholdt en 35-årig mand fra Rumænien, som havde stjålet tøj for 4869 kr, som han havde gemt i en foret pose, en såkaldt “russerpose”. Manden blev taget med til stationen, hvor han blev afhørt med tolk, og han erkendte tyveriet. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med begæring om varetægtsfængsling og eventuelt en straksdom.
Færdselsuheld – Huginsvej / Bragesvej, Ringsted
Kl. 14.06 kørte politiet til et færdselsuheld i krydset Huginsvej/Bragesvej. En 40-årig kvinde fra Mørkøv kom kørende i bil ad Huginsvej og ville svinge til venstre ad Bragesvej. Her påkørte hun en 79-årig kvinde fra Ringsted, der kom kørende på cykel. Cyklisten blev kørt på skadestuen med en brækket ankel, og uheldet skabte kø i vestlig retning. Vejen blev genåbnet kl. 14.33.
Butikstyveri – Klosterparksvej, Ringsted
Kl. 18.28 blev politiet tilkaldt til et butikstyveri, hvor to litauiske mænd på hhv. 31 og 28 år blev anholdt og sigtet for at have stjålet beklædningsgenstande for over 5.000 kr. Mændene blev afhørt til sagen og fik den afgjort med en bødestraf.
Indbrud i Perioden
Kæret, Ringsted