Torsdag den 3. oktober 2019 fra kl. 8.00 – 9.00 er det Team Rengøring A/S, som byder det lokale erhvervsliv på en morgenbrunch på adressen: Frejasvej 33, 4100 Ringsted.
Team Rengøring A/S blev stiftet i 2012 af bygningskonstruktør Tim Jepsen og teknisk designer Martin Olsen. De startede forretningen som en lille to-mands iværksættervirksomhed der tog sig af vinduespudsning. Men rejsen blev hurtigt til et decideret væksteventyr, og i dag er Team Rengøring A/S en succesrig rengørings- og servicevirksomhed med 20 ansatte og millionomsætning.
I foråret modtog Team Rengøring A/S Ringsted Erhvervsforums Erhvervspris 2019, som blev uddelt i samarbejde med Danske Bank.
Hæderen tilfaldt virksomheden, ikke alene på baggrund af den flotte vækst virksomheden har præsteret. Den stærke forankring i Ringsted, det kontinuerlig fokus på medarbejdertrivsel, godt samarbejde og service i høj kvalitet, var også blandt argumenterne for prisoverrækkelsen.
Torsdag d. 3. oktober kan du høre direktørerne Tim Jepsen og Martin Olsen fortælle mere om virksomheden og dens rejse.
Tilmelding på www.ringsted.nemtilmeld.dk
For flere oplysninger kontakt Erhvervskonsulent Ditte Mørck Lichinger Jessen, tlf.: 41 77 02 75, mail: dij@ringsted.dk
Om Torsdagsbrunch
Torsdagsbrunch er et tilbud fra Ringsted Erhvervsforum, hvor en lokal virksomhed fortæller sin historie og giver et indblik i både udfordringer og succeser. Formålet er at give deltagerne ny inspiration i forhold til virksomhedsdrift og vækst samtidig med, at Ringsted Erhvervsforums medlemmer får et øget kendskab til hinanden.
Arrangementet er åbent for alle Ringsteds virksomheder. På den måde er det også muligt for virksomheder, der ikke er medlemmer af Ringsted Erhvervsforum at snuse til foreningens arbejde.