Det er efterhånden blevet allemandseje at have en allergi eller to. Nogle af de store syndere er pollenallergi og allergi over for dyrehår. Men var du klar over, at et dårligt indeklima også har kæmpe betydning for dit velbefindende?
Faktisk er støv, partikler, mados og fugt med til at skabe et så usundt indeklima, at skimmelsvampen stortrivedes. Den er nemlig vild med fugt og skidt, som giver den gode vækstbetingelser.
Sådan skaber du et godt indeklima
Begynder du at mærke symptomer som træthed, hovedpine, dårlig søvn og allergi, så er det måske på tide at tage et blik på dit indeklima og lave nogle justeringer. For måske er der partikler, støv og fugt i luften, som generer dit helbred.
Luft ud
Et godt indeklima starter med en god ren luft. Du bør derfor sørge for at lufte ud dagligt og gerne flere gange. Start med at åbne alle vinduer, og lad dem være åbne i 5-10 min., så du får masser af gennemtræk og cirkulation i dit hus. Du kender sikkert fornemmelsen af, hvad frisk luft kan gøre for dig, når du går en tur? Denne gode indflydelse bør du også overføre til dit hjem.
Det er især en god idé at lufte godt ud i soveværelset, inden du går i seng. For luften kan hurtig virke forplumret i et soveværelse, hvor én eller flere ligger og sover. Så gør det til en daglig rutine, at du lige åbner op for vinduerne i 10 min., før du går i seng.
Tag støvsugeren i brug lidt oftere
Støvpartikler, døde hudceller og hår har det med at hobe sig op, uden at vi bemærker det, så du bør ikke være nærig med din rengøring og støvsugning af hjemmet. Med en robotstøvsuger undgår du selv besværet med rengøringen, ligesom en lydsvag støvsuger kan hindre nogle af de støjgener, man normalt forbinder med støvsugning. Med en lydsvag støvsuger kan du let støvsuge dagligt uden at skulle bekymre dig om at vække børnene efter sengetid, genere naboerne eller skræmme katten.
Hold øje med dine vinduer
Det er en rigtig god idé at holde øje med hjemmets tilstand omkring dine vinduer. For hvis der er kondens på indersiden af dine ruder, kan det være et tegn på, at luftfugtigheden er for høj i dit hjem. Du kan også opdage tidlige tegn på skimmel eller mug i dine vindueskarme. Du kan selv fjerne fugt og kondens eller få en professionel vinduespudser til at hjælpe dig med opgaven (Du finder en professionel vinduespudser i Ringsted her.). Uanset hvilken vej du går, er det vigtigt, at du tørrer kondensvandet af, så det ikke laver ravage i indeklimaet eller ødelægger dine vinduer.
En emhætte er ikke bare til pynt
Os fra vores madlavning kan også være med til at skabe et dårligt indeklima. Så gør det til en vane at tænde for emhætten, hver gang du laver mad i dit køkken. Faktisk bør du lade din emhætte køre yderligere 5-10 min., efter du er færdig med din madlavning, så alt mados kan blive opslugt af emhætten. Hvis du slukker, lige når du er færdig, vil osen derimod bliver hængende i køkkenet.
Hold dit vasketøj udendørs
Hvis man ikke har en tørretumbler, kan det være fristende at hænge sit våde tøj op indendørs i stedet for at have besværet med at hænge det op på tørresnoren ude i haven. Men det er faktisk en temmelig dårlig idé at tørre sit tøj indendørs, da det højner luftfugtigheden i rummet, og der kan komme til at lugte fugtigt og skimmelagtigt.
Luk døren, når du tager bad
Vi ser en stigende tendens til at bygge badeværelse ud i ét med soveværelset. Og selvom det måske ser smart ud med et badekar i soveværelset, er det ikke særlig fordelagtigt for hverken din bolig eller dit helbred. For den store mængde fugtighed, der skabes, når vi tager bad, bliver ophobet i dit soveværelse.
Faktisk bør du altid bade for lukkede døre, så dampen bliver på badeværelset. Hvis ikke du har udtræk eller ventilator, bør du åbne vinduerne på badeværelset, efter du har været i bad, så al damp og fugt bliver lukket ud. Sørg for at skrabe overskydende vand fra vægge, glaspartier og gulve med en svaber, når du er færdig med dit bad, så du får fjernet så meget vand som muligt.