Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2019/11/04 til 2019/11/13.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Uheld med spiritus – Vestmotorvejen/Nordre Ringvej, Ringsted

Kl. 09.49 holdt en personbil for rødt lys i en venstresvingsbane i krydset ved Nordre Ringvej ved Vestmotorvejens afkørsel 36 – Ringsted N i vestlig retning. Bagfra kom en personbil, som blev ført af en 21-årig mand fra Svendborg. Førere overså at bilerne foran holdt stille og ramte bilen som holdt for rødt lys. Den holdende bil blev ført af en 43-årig mand fra Greve. Politiet kørte til stedet og konstaterede, at den 21-årige mand, som var årsag til uheldet, var påvirket af spiritus. Han blev derfor sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Ingen personer kom til skade ved uheldet. Politiet bestilte nødflytning af den ene bil, så vejen igen kunne åbnes. Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 21-årige høre mere fra politiet i sagen.

Spiritus-/narkokørsel – Dagmarsgade, Ringsted

Kl. 23.30 anholdt og sigtede politiet en 40-årig mand fra Slagelse for kørsel i en personbil i både spiritus- og narkopåvirket tilstand. Han blev fik derfor udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer. Når blodprøverne er blevet analyseret, kan han forvente at høre nærmere fra politiet.

Sammenstød – Vestmotorvejen, Ringsted

Kl. 15.00 skete et sammenstød på motorvejen, da bilerne bremsede ned på grund af tæt trafik. En 43-årig mand fra Ringsted, som kørte i en personbil slog i det samme sin solskærm ned på grund af skarpt lys. Han opdagede derfor ikke at de forankørende bremsede op, så han påkørte bilen foran, der blev ført af en 27-årig kvinde fra Glostrup. Politi og to ambulancer blev sendt til stedet, men ingen personer kom til skade ved uheldet. Begge biler endte i græsrabatten med mindre skader. Anden vognbane var spærret mens beredskabet arbejdede på stedet. Vejen var åben igen omkring kl..16.00.

Kanonslag i opgang – Prinsessevænget, Ringsted

Kl. 00.05 fik politiet et par anmeldelser om, at et kanonslag var blevet kastet ind i en opgang. Det var formentlig en knallertkører, som stod bag, og som nu var kørt fra stedet. Politiet kørte til området og fik oplysninger om, at hele tre knallerter med to på hver havde kørt rundt i byen, medens de kastede med kanonslag og affyrede fyrværkeriraketter. De var ifølge et vidne sidst set i Nørregade, men politiet fandt ikke nogen, der kunne mistænkes for at brug af enten ulovlig fyrværkeri eller have brugt fyrværkeri uden for den periode, hvor man lovligt kan anvende fyrværkeriraketter.

 

Kanonslag destrueret – Havbyrdvej/Møllevej, Ringsted

kl. 08.34 fik politiet anmeldelse om, at en borger havde fundet et ca. 10 cm langt kanonslag, hvorpå der var bundet to deodoranter fast omkring. Kanonslaget blev fundeti et industriområde. Politiet tilkaldte forsvarets sprængstofeksperter (EOD), som kørte til stedet og destruerede kanonslaget.

Brand blussede op igen – Holbækvej, Lille Svenstrup, Ringsted

Kl. 05.40 kom et alarmopkald om brand i en længe i en ejendom på Holbækvej, hvor der var brand i et kontor tirsdag aften. Nu var branden for anden gang blusset op igen, så brandvæsnet kørte igen til stedet. Tirsdag aften var branden svær at slukke, så brandvæsnet blev længe på stedet og efterslukkede. Onsdag morgen blussede branden op igen, og brandvæsnet måtte retur til brandstedet. Torsdag morgen var der så igen blusset ild op på brandstedet, så der måtte efterslukkes yderligere. Politiet var dog ikke involveret i forbindelse med, at ilden igen blussede op.

Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Kongsted, Ringsted

Kl. 16.37 rykkede redningspersonale og politiet ud til et færdselsuheld på motorvejen i det vestgående spor ved rasteplads Kongsted, hvor to biler var stødt sammen. Sammenstødet medførte, at motorvejen kortvarigt blev spærret i vestlig retning, medens redningspersonalet frigjorde en person, der var teknisk fastklemt. En 22-årig mand fra Sorø blev bragt til skadestuen, men var ligesom den anden part sluppet fra uheldet med diverse knubs. Uheldet skete, da en 45-årig kvinde fra Slagelse for sent opdagede, at de forankørende bremsede ned på grund af kødannelse. Hun påkørte derfor bagenden af den 22-åriges bil. Kl. ca. 1705 var motorvejen igen farbar i vestlig retning.

Brand i kontor – Holbækvej, Lille Svenstrup – Ringsted

Kl. 18.54 opstod der brand i en kontorbygning, som ligger i tilknytning til en privat beboelse. Ejeren af ejendommen opdagede, at der var røgudvikling fra længen, hvor kontoret ligger. Brandvæsnet fik hurtigt ilden under kontrol og der var ingen risiko for, at den skulle sprede sig til ejendommens øvrige længer. De foreløbige undersøgelser af brandstedet viste, at der var tale om en el-teknisk brand i nogle ældre installationer. Brandvæsnet blev på stedet i 3-4 timer, da der var en del efterslukning af bygningen. Ingen personer kom til skade ved branden. Kl. 05.28 kom en ny anmeldelse om, at branden var blusset op igen samme sted. Brandvæsnet kørte derfor til stedet igen og fik slukket den mindre brand var opstået. Politiet optog rapport i sagen for at belyse brandårsagen.

Brand i bil – Allindemaglevej, Allingemagle, Ringsted

Kl. 00.01 om et alarmopkald om brand i en bil, som stod på en mark ud for Allingemaglevej nr. 80. Da brandvæsnet kom frem, var bilen overtændt og den udbrændte totalt. Ilden blev slukket uden at den bredte sig yderligere og ingen kom til skade ved branden. Politiet undersøgte bilen nærmere, og det viste sig at være en mørkegrå BMW personbil, model 330, årg. 2004, som blev meldt stjålet i Tølløse d. 29. september 2019. Bilens motor var blevet afmonteret forud for den brændte, og den formodes at være blevet trukket hen til stedet. Politiet undersøger nu sagen nærmere, og vil i den forbindelse gerne høre fra borgere som har set noget i forbindelse med den beskrevne BMW.

Vidner som har bemærket den ældre mørkegrå BMW blive trukket i Ringsted-området, eller som har set bilen blive sat på stedet bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Indbrud i Perioden

Skjoldenæsvej, Jystrup Midtsj.