Ringsted Musik og Kulturskole indbyder lørdag den 20. april 2024 kl. 10.00 – 12.00 alle interesserede børn og unge, samt deres forældre til at kigge inden for på Regimentet 3, 4100 Ringsted.

Det populære arrangement bliver igen i år en hyggelig og spændende dag med en kombination af information, demonstration og tilmelding. 

Alle skolens ansatte samles denne dag for at give kommende elever og deres familier svar på alle de tanker og overvejelser der måtte være når man vil i gang med musik, dans, billedkunst eller drama.

Dørene til alle lokaler, både på Musikskolen og Springbrættet, vil stå åbne så gæsterne kan gå på besøg og prøve instrumenter, høre om dagligdagen, koncerter, workshops osv.

Alle er velkomne.

 

Pressefoto