Oktober måned nærmer sig, Oktoberfest i Ringsted Hallen er igen ved at tage form. I år afholdes festen lørdag den 3. oktober i Ringsted Sportcenter.
En del af årets underholdning er Tyrolerband, som med garanti sætter fut i dansegulvet. Bandet spiller et stort originalt repertoire af ægte østrigsk tyrolermusik og populær musik i egne tyrolske fortolkninger. Dertil kommer en masse herlige fællessange, alle kan synge med på, imens der gynges med. Derudover leverer festens faste DJ, Thomas Trebbien, afterskiing- og dansemusik, så der er garanti for et fyldt dansegulv.
Menuen er i lighed med tidligere år inspireret af temaet for aftenen. Der serveres store grillede ølmarinerede skinkekøller, brasseret oksesteg og Bratwurst m/ Carrywurstsauce – alt sammen med stor salatbar m/ tyske specialiteter som krautsalat og sauerkraut samt klassisk tilbehør som salat, agurk, tomater, pretzels, groft tysk surbrød og allerseelenzopf – og der er rigeligt af det hele.
Prisen pr. billet inklusiv spisning er 299 kr. ekskl. gebyr og med entré fra kl 17:00.
Som noget nyt vil det i år også være muligt at købe billet uden spisning. En billet uden spisning koster 179 kr. ekskl. gebyr, og der vil være entré fra kl. 19:00.
Billetter kan købes på www.billetto.dk eller i løssalg Baghuset i Sct. Hansgade.