Onsdag d. 28. maj stiller Ringsted Musik- og Kulturskole scenen op på plænen foran musik- og kulturskolen på den gamle kaserne og inviterer alle sangglade Ringstedborgere til fællessang kl.17.00, hvor vi hylder friheden, demokratiet og fællesskabet!
Alsang er en markering af Danmarks befrielse i 1945 og koncertprogrammet afspejler netop ønsket om at hylde friheden, demokratiet og fællesskab.
Koncerten kl. 17.00 er for offentligheden, og tidligere på dagen har kommunens 3.-5. klasser CA. 1100 skolebørn varmet scenen og tilskuerrækkerne godt op allerede fra kl.10.00 med stor fælleskoncert.
Det er igen sognepræst Otto Lundgaard, der har påtaget sig jobbet som konferencier ved begge koncerter og i år, afholdes det på plænen foran Ringsted Musik- og Kulturskole, Regimentet 3, 4100 Ringsted, hvor det de andre år har foregået i bymidten.
Alle kommunens skolebørn i 3. – 5. klasse har øvet og skal synge årets 5 udvalgte sange og de 5 gengangere fra Alsang 2024. Der er både nye og ældre traditionelle sange, og fælles for dem alle er at de har en bred folkelig appel og tekster der omhandler fællesskab, demokrati og frihed. Traditionen tro har lærere fra Ringsted Musik & Kulturskole igen skrevet nye musikarrangementer til alle sangene og det store Alsangsorkestret, der består af 11- musikere fra Musik- & Kulturskolen.
Det er Ringsted Musik- & Kulturskole der sammen med Ringsted Kommune igen er gået sammen om at skabe det store folkelige sangstævne for alle kommunens borgere, og med dette event kommer byen virkelig på det musikalske landkort.
Program for Alsang 2025, 28. maj i Ringsted:
Kl. 10.00 Fællessangkoncert med elever fra alle kommunens 3. – 5. klasser.
Velkommen ved Udvalgsformand Mette Ahm-Petersen
Konferencier: Otto Lundgaard
Kl. 17.00 Fællessangkoncert for offentligheden. akkompagneret af 11-mandsorkester.
Velkommen ved Borgmester Klaus Hansen
Konferencier: Otto Lundgaard
Alsang 2025 i Ringsted kan følges på Musik- & Kulturskolens Facebookside.
I kan også få mere info om Alsang-eventen på https://www.musikogkulturskolen.dk/projekter-og-samarbejder/alsang/
Billetter: Det er gratis at deltage.