Genbrug er guld
Lørdag d. 16. november 2024 åbnede AffaldPlus endnu et genbrugsbyggemarked – PlusByg Ringsted – på Møllevej 14. Det blev fejret med åbningstaler, snoreklip og lækkerier.
PlusByg Ringsted tilbyder et bredt udvalg af genbrugte byggematerialer og andre ting – både for professionelle og gør-det-selv folk. Varerne på hylderne er materialer, som enten er blevet i overskud eller er blevet til affald, men nu får chancen for et nyt liv.