Det er efterhånden syv år siden Ringsted Musik & Kulturskole åbnede dørene for de første balletbørn, og siden har det været en stor succes. Det var balletinstruktør Julija Paiciene og pianist Elena G. Iversen, der startede det hele og siden har der været to hold, der mandag efter mandag har arbejdet på gulvet og i barren.
Nu har balletinstruktør Sofie Blond overtaget jobbet, efter Julija Paiciene har valgt at stoppe.
Sofie Blond er en kompetent erstatning med masser af erfaring fra sit virke som daglig leder og balletlærer ved balletskolen i Næstved og balletpædagog ved Birgits Dans i Sorø.
Kvaliteten er i højsædet, så Elena G. Iversen trakterer stadig klaveret til dansen, der er fokus på danseteknik, koordinationstræning, musikforståelse, fællesskab, opdragelse, dannelse, kunst og kulturarv mm.
Der er lige nu ledige tider på hold 1, der er for børn mellem 6-7 år (mandag kl. 16.00 – 16.50) og hold 2 der er for børn mellem 8-11+ (mandag kl. 17.00 – 17.50)
Alle er velkomne, det koster 192/mdr. – tilmelding på musikogkulturskolen.dk