Der foregår desværre indbrud i Danmark hele tiden. Det er aldrig rart at komme hjem til sin bolig, der er efterladt som et stort kaos af ubudne gæster. Derfor søger mange mennesker efter løsninger på problemet.
Der er mange foranstaltninger, som kan være med til at nedsætte muligheden for, at en indbrudstyv vælger din bolig fremfor din nabos. Det er op til dig at vælge, hvilke der er bedst for din families sikkerhed. Men har du tænkt over, at belysning kan være et muligt redskab for at undgå indbrud?
Hvem er indbrudstyven?
Mange husejere sætter spørgsmålstegn ved, om udendørsbelysning virkelig er en effektiv strategi mod indbrudstyve. Men lad os først kigge på, hvem indbrudstyven er. Der er nemlig en række fællestræk for indbrudstyve:
• Hovedparten af indbrudstyve bor inden for tre kilometers afstand fra indbrudsstedet.
• Et gennemsnitligt indbrud tager kun få minutter (nogle tager så lidt som 90 sekunder).
• De fleste indbrudstyve er mænd under 25 år.
• Den gennemsnitlige indbrudstyv har også begået andre lovovertrædelser herunder overfald og narkotikarelaterede forbrydelser.
Ved hjælp af disse oplysninger er der et par måder, hvorpå du kan bruge belysning som en del af din strategi til forebyggelse af indbrud.
Sådan bruges lys til at afskrække indbrudstyve
Spekulerer du på, hvordan du afskrækker indbrudstyvene om natten? Den bedste måde, at bruge din belysning som indbrudssikring på, er ved at få det til at virke som om, at nogen er hjemme.
Du kan blandt andet anvende indendørsbelysning til at få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme. Brug timere til at tænde og slukke lyset med uregelmæssige intervaller i de forskellige rum, så det virker som om, du bevæger dig rundt i huset.
Udendørsbelysning har ligeledes en afskrækkende effekt på indbrudstyve. Indbrudstyve ønsker nemlig ikke at arbejde i spotlys, men foretrækker i stedet mørke, fred og ro.
Vælg belysning med en bevægelsessensor udendørs
Belysning, der bliver tændt ved hjælp af en bevægelsessensor, er godt mod ubudne gæster. Med denne type af belysning bliver lyset nemlig tændt, når noget bevæger sig udenfor dit hjem. Det kan være med til at overraske indbrudstyven, så vedkommende fortrækker med det samme.
Ved brug af belysning med en bevægelsessensor bliver du også gjort opmærksom på, at der foregår noget udenfor dine vinduer, når du er hjemme. Det er i sig selv betryggende.
Du kan have lys med bevægelsessensorer ved din hoveddør, ved din garage, i indkørslen eller andre steder. Jo mere belysning, jo flere udfordringer lægger du for en potentiel indbrudstyv.
Vær ikke bekymret for elregningen
Med alt det lys, der skal til for at holde eventuelle indbrudstyve væk fra din bolig, kan det vække bekymring for elregningen. Det behøver det dog ikke, hvis du bruger LED-belysning både indendørs og udendørs.
Alle former for LED-belysning bruger nemlig ikke særlig meget strøm sammenlignet med andre typer af lyskilder. Du kan derfor have mange flere lys tændt uden, at det kan ses på strømforbruget.
Ved at bruge LED-lys slipper du også for at købe nye pærer konstant, da de har en meget lang levetid. Find dine LED-produkter hos https://plusled.dk.