Ringsted Sportcenter og Dansk Kabel TV Arena lægger i den kommende weekend 11.-12. januar gulv til herrerne og damernes pokalfinaler, der spilles som Final 4. Det vil sige semifinaler lørdag og finaler søndag.
Benløse herrer er med, og trods to danske mesterskaber og adskillige medaljer er det aldrig lykkes holdet at komme længere end semifinalen i pokalturneringen. Med undertippede Vanløse som modstander i semifinalen, er hjemmeholdet storfavorit til at snuppe en plads i søndagens finale, men i pokalen kan alt som bekendt ske.
Det bliver en floorballfest uanset hvad, og endnu et stort arrangement, der sætter Ringsted og Midtsjælland på floorball-landkortet.
Lørdag den 11. januar: Semifinaler
Kl. 11.30: Hafnia – Frederikshavn Blackhawks (Semifinale, damer, Hal B)
Kl. 13.30: Copenhagen FC – AaB Floorball (Semifinale, damer, Hal A)
Kl. 14.30: Vanløse Floorball – Benløse FC (Semifinale, herrer, Hal B)
Kl. 16.30: Sunds Seahawks FC – BFC Vendsyssel (Semifinale, herrer, Hal A)
Søndag den 12. januar: Finaler
Kl. 11.00: Finale, damer (Hal A)
Kl. 14.00: Finale, herrer (Hal A)
Børnestævne kl. 9-13 i hal B.