biblRingsted Bibliotek afholder foredrag om eksamensforberedelse. Det sker den 6. maj 2015 kl. 16.30-18.

Arrangementet er for unge der studerer på niveau fra 9. klasse til 3.g.

På besøg kommer coach Sune Sporring, som er udannet kemiker fra Københavns Universitet og Risø, samt guide Kent feldager, kandidat i idræt og sundhed. De to foredragsholdere vil fortælle om både faglige og psykologiske udfordringer ved at gå til eksamen. De vil blandt andet komme ind på de forskellige eksamensformer, nerver og forberedelse. Der vil også være tid til at stille spørgsmål.

Biblioteket byder på popcorn og cola.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og skal ske online på ringstedbib.dk eller tlf. 57 62 70 01.