Nye krav stilles fra Dansk Håndbold forbund, og det kræver både ressourcer og økonomi at fastholde sin plads på landkortet, hvis man er en klub som TMS Ringsted.
Derfor holder TMS en indsamlingsdag, hvor der sælges hjerteblodsaktier til klubbens formål. Det sker den 26. marts 2015. I Dansk Kapel TV Arena vil der etableres et callcenter, og herfra vil de mere end 15 frivillige fra TMS Ringsted ringe rundt i tidsummet kl. 13.30-15.00 og forsøge at ringe hjerteblodsaktionærer hjem.
Penge skal stilles som sikkerhedsnet og ikke bruges på drift eller køb af spillere. Mere præcist skal pengene bruges i eventuelle nødstilfælde, eksempelvis ved en sponsorkonkurs.
Du skal købe en hjerteblodsaktie, hvis TMS betyder noget for dig, og du gerne vil være med til at sikre at TMS står stærkt i fremtiden.
En erhvervsaktie koster 4100 kr. og med i købet følger; to sæsonkort til ståplads, et aktiediplom i ramme, et halstørklæde, to pins og to værdikuponer til en hjemmekamp.
En privataktie koster 500 kr. og med i købet følger; et aktiediplom og en række værdikuponer.
Alle aktiekøbere vil figurere på TMS’ hjemmeside, hvis de ønsker dette.
/Stine Amanda