Det bliver anset som en stor ære at få en gade opkaldt efter sig, om end det først sker post mortem. På en gåtur rundt i byen hører vi om personen bag gadenavnet.

Her er bl.a. historier om H. K. Hækkerup, der var tidligere borgmester i Ringsted og også var medlem af Folketinget. Om lægen Daniel Bølling, der også sad i Ringsted Byråd. Og om Vilhem Andersen, der var forfatter og professor ved Københavns Universitet samt æresborger i Ringsted.

De tre og mange andre personligheder var kendte i deres samtid. De er næsten gået i glemmebogen i dag. På turen bliver deres historier og betydning for byen genoplivet.

Turen er ikke velegnet til gangbesværede.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.

Tid: 4. juni kl. 14.00-15.30

Mødested: Tingstenene på Torvet, Ringsted.

Zahlesvej er opkaldt efter konseilspræsident Zahle, der stillede op til folketingsvalget i 1895 i Ringstedkredsen. Foto: Museum Vestsjælland.