Fredag den 3. juni fra kl. 17.00 til kl 21.00 sker der noget i Tinggade. Galleri Frem har sammen med Café Big Chef og Byens Specialiteter & Gaver tilrettelagt et fælles arrangement.
Galleri Frem har fernisering fra kl. 17 til 20 og har inviteret den jyske maler Jens Jørgen Jensen og Nanna med keramik (hun har tidligere haft udstilling i galleriet). Galleriet vil også udstille egne ting og være vært for et lille glas og chips.
Trio Nordlys spiller fra kl. 18.30 til 21.00. Dem kan I roligt glæde jer til at høre. Café Big Chef står for en lækker byfestmenu. Det vil være en god ide at bestille bord allerede nu.
Byens Specialiteter & Gaver har smagsprøver på tapas og en masse skønne ting i butikken.
Mød op og vær med i festlighederne. I kan følge med på deres fælles begivenhed på Facebook.